Masteruddannelsen har gjort ham til en bedre leder
En masteruddannelse har givet orlogskaptajn Kim Holm i Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste en ny værktøjs- kasse til arbejdet. Med en Master in Management of Technology Executive MBA fra DTU Business i bagagen er han både blevet en bedre leder for sine medarbejdere og en bedre medarbejder for forsvaret, mener han...
- Det største problem i forsvaret er nok kommunikation. Hvordan kommunikerer man nye ting ud, hvordan får man
overbevist folk om, at vi ikke længere skal arbejde ud fra de lidt gamle fastgroede mønstre? Forsvaret er en lukket verden og en traditionsbunden verden.
Ordene kommer fra orlogskaptajn Kim Holm, og dem vender vi tilbage til.
Kim Holm er chef for Policy og Arkitektur i Forsvarets Koncern- fælles Informatiktjeneste, FKIT, i Hvidovre. Med undtagelse af en afstikker til en privat it-virksomhed fra 1997 til 1999 har han været i forsvaret, siden han var 20. Så med godt 30 år i forsvaret bag sig og med en stor kontakt til civile samarbejdspartnere ved han om nogen, hvad han taler om.
I juni 2009 kunne han iklæde sig kappen og den karakteristiske sorte hat med den flade firkant ovenpå, som man kender fra ame- rikanske og britiske universiteter. Anledningen var en veloverstået Executive MBA-uddannelse på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og retten til at kalde sig Master in Management of Technology.
Læs hele artiklen fra Dansk Officerer her.