MBA - Michael B. Christensen

En hat med resultater

Thursday 06 Jul 17
|
by Pernille Garde Abildgaard

OM DTU’S EXECUTIVE MBA

  • DTU’s Executive MBA, også kaldet Master in Management of Technology, er Nordens førende Executive MBA inden for innovation, værdiskabelse og personlig ledelse.
  • Programmet tager 21 måneder. Undervisningen foregår på DTU Business i Lyngby hver anden fredag og lørdag.
  • Forløbet inkluderer to internationale studieture, bl.a. et intensivt studieophold på UC Berkeley i Californien.
  • Ny rangliste viser, at DTU er blandt de mest innovative universiteter i verden.
  • Uddannelsen er akkrediteret af AMBA. Akkrediteringen understreger programmets høje kvalitet og de fordele, det giver deltagerne og deres virksomheder.
  • Adgangskrav: Min. tre års erhvervserfaring, bachelor el. tilsvarende.
  • Pris: 350.000 kr. betalt over fire semestre.
  • Resultater: 90 pct. af alle deltagere bliver forfremmet på deres arbejdsplads efter endt uddannelse.
  • Læs mere på www.business.dtu.dk/mmt
Michael Baun Christensen begyndte på DTU’s Executive MBA som salgsdirektør i Lyreco - der er Danmarks største B2B-leverandør af kontorprodukter - og to uger inden han færdiggjorde MBA’en, blev han udnævnt som Managing Director for hele Scandinavien. Michael Baun Christensen er ikke i tvivl om, at DTU’s Executive MBA har haft den afgørende betydning for, at han nu kan tage det næste stridt op ad karrierestigen.

51-årige Michael Baun Christensen begyndte på DTU’s Executive MBA som salgsdirektør i Lyreco - der er Danmarks største B2B-leverandør af kontorprodukter - og to uger før han dimitterede fra MBA’en, blev han udnævnt som Managing Director for hele Scandinavien. Michael Baun Christensen er ikke i tvivl om, at DTU’s Executive MBA har haft den afgørende betydning for, at han nu kan tage det næste stridt op ad karrierestigen.

”Min MBA var en afgørende faktor i denne udvikling. Dels er DTU’s Executive MBA visionær og sammensat i interessante moduler, men den har også internationalt perspektiv og fokuserer på innovation. Desuden vurderer jeg, at underviserne er ”Best in class”. Virksomhedens investering i uddannelsen har betydet at begge parter har haft udbytte. Jeg har været top motiveret og virksomheden har fastholdt mig og får nytte af nye kompetencer, og jeg har haft mulighed for at gennemgå en personlig udvikling og blive belønnet med opnåelse af mit mål om at stå i spidsen for en spændende virksomhed som Lyreco Scandinavia”, siger Michael Baun Christensen.

Michael Baun Christensens udgangspunkt for at gennemføre en Executive MBA var 13 års tjeneste i Beredskabsstyrelsen, samt en civil karriere i blandt andet Tyco, Sensormatic, Agis Fire & Security og som ejendomsmægler i Spanien. Men der manglede alligevel noget.

”Jeg har været ansat og avanceret i en række virksomheder, som alle har lært mig meget og bragt mig langt i karrieren, men jeg har savnet en teoretisk vinkel på ledelse af kommercielle virksomheder i forandring. Allerede tidligt i mit MBA-forløb blev jeg klar over, at uddannelsen ville ændre min måde at anskue morgendagens udfordringer på, og jeg har kontinuerligt gennem uddannelsen lagt lag på lag af ny inspirerende viden fra nogen af verdens dygtigste professorer og virksomhedsledere”, siger Michael Baun Christensen.

Det vigtigste Michael har lært fra sin MBA er ikke at frygte den teknologiske udvikling, men i stedet bruge sin nye viden til at løfte Lyrecos udfordringer.

”Jeg frygter ikke længere den teknologiske udvikling og disruption, men forstår de bagvedliggende faktorer og kan nu udnytte tillærte værktøjer til at modstå og udvikle konkurrencedygtige virksomheder og koncepter”, siger Michael Baun Christensen, der også brugte sit MBA forløb til at løse de konkrete udfordringer i Lyreco.

”Jeg skrev blandt andet projekt om en af de nutidige udfordringer omkring logistik, og jeg mener selv, at jeg har formået at vende en opgave om besparelser til et projekt om muligheder. Uden MBA uddannelsen ville jeg ikke have været istand til at analysere og sætte fingrene på rette steder – slet ikke når man tager min baggrund for salg i betragtning”, fastslår Michael Baun Christensen, der også blev belønnet med et 12-tal for opgaven.

”Mine nærmeste chefer har fulgt min udvikling, og der er da ingen tvivl om, at det, som de har observeret, har bragt mig til der, hvor jeg er i dag”.

Selvom MBA-forløbet uden tvivl har gjort Michaels hverdag ekstra travl, har udbyttet af uddannelsen været det hele værd. Også på grund af de øvrige studerendes høje niveau.

”Med gode lærerkræfter og højt motiverede deltagere, løftes det faglige niveau og engagementet blandt os deltagere. Alle kommer med viden fra forskellige virksomheder, og det gør, at undervisningen og diskussionerne fortsætter uden for auditoriet. Dette har været utroligt berigende. Jeg har virkeligt lært meget fra mine medstuderende, og vi er mange som fortsat vil være en del af hinandens professionelle netværk. Det er uvurderligt og en gave for fremtiden”, siger Michael, der også fremhæver de to udenlandske udfordringer i San Francisco og Cape Town, som noget særligt.

”Det har været en sand fornøjelse at blive introduceret til innovationsmodeller af de bedste eksperter ved UC Berkeley og efterfølgende prøve modeller og teorier af i rigtige virksomheder både i Danmark og i udlandet. I Sydafrika arbejdede jeg konkret med en af de store vinproducenters reelle udfordringer. Vi var ret stolte efter at have præsenteret analyser for såvel bestyrelser og ledergrupper, som alle udtrykte stor tilfredshed med vores anbefalinger, hvoraf mange vil blive gennemført”, fortæller Michael Baun Christensen.

* * *

Hvis du er interesseret i mere info om DTU’s Executive MBA, kontakt programchef Peter Arbs på parbs@business.dtu.dk.


Læs mere på www.business.dtu.dk/mmt

News and filters

Get updated on news that match your filter.
http://www.business.dtu.dk/english/news/nyhed?id=74920DBE-969F-4EE8-B194-AD90C33D2DD3
17 AUGUST 2017