Thomas Nielsen

DTU’s Executive MBA giver karrieren et skub op ad

Tuesday 28 Mar 17

OM DTU’S EXECUTIVE MBA

  • DTU’s Executive MBA, også kaldet Master in Management of Technology, er Nordens førende MBA inden for innovation, værdiskabelse og personlig ledelse.

  • Uddannelsen tager 21 måneder. Undervisningen foregår på DTU Business i Lyngby hver anden fredag og lørdag.

  • Forløbet inkluderer to internationale studieture, bl.a. et intensivt studieophold på UC Berkeley i Californien.

  • Ny rangliste viser, at DTU er blandt de mest innovative universiteter i verden.

  • Uddannelsen er akkrediteret af AMBA. Akkrediteringen understreger programmets høje kvalitet og de fordele, det giver deltagerne og deres virksomheder.

  • Adgangskrav: Min. tre års erhvervserfaring, bachelor el. Tilsvarende samt ledelseserfaring.

  • Pris: 350.000 kr. betalt over fire semestre.

  • Resultater: 90 pct. af alle deltagere bliver forfremmet på deres arbejdsplads efter endt uddannelse.

  • Læs mere på www.business.dtu.dk/executive-mba
En DTU Executive MBA kan føre til meget. 37-årige Thomas Nielsen er en af de deltagere, der har brugt sine indsigter og netværk fra MBA’en til at avancere i sin organisation. Senest fra salgsdirektør i butikskæden KIWI til kædedirektør i Dagrofa S-Engros i FoodService Danmark. Både KIWI og S-Engros er en del af Dagrofa koncernen.

”MBA’en har været til stor gavn i min dagligdag. Udover at have fået helt konkrete værktøjer har jeg valgt at pitche nogle af de ledelses- og forretningsmæssige udfordringer jeg har haft og på den måde fået en meget kompetent sparring fra både medstuderende og undervisere”, fortæller Thomas Nielsen, og fortsætter:

”Jeg er blevet markant bedre til at prioritere min tid og arbejde forud, så der er luft til uforudsete ting. Derudover er jeg blevet mere bevidst omkring min ledelse og påvirkning på kollegaer. Vi har erhvervspsykologer tilknyttet MBA’er som skal bistå vores personlige udvikling. Både feedbacken herfra og fra interviews af udvalgte kollegaer i min organisation udført af deltager fra mit learning-team, har være særdeles nyttige og udviklende”, siger Thomas Nielsen.

For at gennemføre DTU’s Executive MBA skal man bruge mange timer og det kræver masser af hårdt arbejde. Derfor lægger Thomas Nielsen heller ikke skjul på, at han er ambitiøs.

”Min ambition om at rykke et niveau op har været meget synlig for både min chef, hans chef og HR. Dagrofa har investeret i min udvikling og jeg ”betalt tilbage” med den nye viden og de kompetencer jeg har fået på MBA’en – og naturligvis hårdt arbejde og flid. Jeg skriver min masteropgave på dette semester. I forbindelse med mit nye job skal jeg igennem alt: Strategi, organisering og marketing. Min plan er at masteropgaven og det nye job smelter sammen og målet er at få udviklet fremtidens mest succesfulde cash & carry koncept.

En af kendetegnene ved netop DTU’s Executive MBA er, at man bruger opgaverne på MBA’en direkte og aktivt i sin stilling. Og det sætter Thomas Nielsen stor pris på.

”Det er kun sådan, at det giver rigtig mening. På HD’en var tilgangen mere teoretisk og hovedparten af de studerende havde både kort erhvervs- og livserfaring. På MBA’en har alle ofte 10-15 års ledelseserfaring, så der er altid nogen du kan sparre med. Derudover har professorerne en mere pragmatisk tilgang og ved hvad der rent faktisk bliver anvendt af alt teorien ude i virksomhederne”, siger Thomas.

"Min plan er at masteropgaven og det nye job smelter sammen og målet er at få udviklet fremtidens mest succesfulde cash & carry koncept."
Thomas Nielsen

Thomas Nielsen håber også, at DTU’s Executive MBA vil hjælpe ham yderligere med at avancere de kommende år.

”Mit kortsigtede mål er, at komme i top 10% på MBA’en på mit hold, hvor jeg har 4 stk. 12-taller indtil videre. På lidt længere sigt vil jeg gerne være administrerende direktør og påbegynde mit bestyrelsesarbejde. Jeg vil også gerne prøve en udstationering eller en topstilling i et andet land. Jeg har været udstationeret i Sverige tidligere og er vild med den kulturelle og ledelsesmæssige udfordring oveni det forretningsmæssige perspektiv”, siger Thomas, der også sigter på at gennemføre et maratonløb på under 4 timer i 2017.

”Jeg har tidligere kørt landevejscykling og gennemført La Marmotte på 8 timer – fantastisk oplevelse at køre de legendariske stigninger fra Tour de France”, siger Thomas.

News and filters

Get updated on news that match your filter.
http://www.business.dtu.dk/english/news/nyhed?id=8AA61392-F167-49CE-A28F-BE2328A9AFA1
17 AUGUST 2017